
Johanne Kallmeyer

Om mig
f. 1988
Jeg er uddannet sygeplejerske fra Diakonissestiftelsen i 2011. Jeg har siden 2018 arbejdet som klinisk sexologi på Rigshospitalet, både i Gynækologisk Afdeling og i Center for Seksuelle Overgreb. Jeg kombinerer mit arbejde på hospitalet med min private praksis, hvor jeg tilbyder sexologiske samtaler til både enkeltpersoner og par.
Jeg har specialiseret mig i behandling af seksuelle dysfunktioner og problemer relateret til underlivssygdomme, herunder endometriose, underlivscancer, bækkenbundssmerter, vaginisme, og vulvodyni. Jeg har desuden erfaring med relationelle og seksuelle problemstillinger forbundet med fysisk intimitet og smerte.
Jeg tilbyder også samtaleforløb for personer, der oplever ændringer i deres seksualitet og lyst i forbindelse med kønsbekræftende hormonbehandling. Der kan opstå både fysiske og psykiske ændringer og/eller udfordringer, når man er i kønsbekræftende hormonbehandling. Jeg tilbyder vejledning og støtte til at håndtere de indvirkninger, det kan have på seksualitet, lyst, parforhold og eget forhold til kroppen.
Jeg har også erfaring med sexologiske samtaler til personer, der har været udsat for seksuelle overgreb, og som ønsker hjælp til at forstå deres seksualitet og lyst efter overgrebet. Jeg tilbyder samtaler både til enkelte personer og parsamtaler. Jeg er ikke uddannet indenfor traumebehandling, men kan i tilfælde, hvor der er behov for det, sørge for at henvise til relevant traumebehandling.
Min private praksis ligger syd for Køge, lidt uden for Lille Skensved. Jeg kan både bookes til online sessioner og fysiske samtaler i mit lokale i Lille Skensved.
Uddannelser

Samarbejde
Jeg har et tæt samarbejde med den privatpraktiserende gynækolog Mie-Louise Larsen, ejer af Klinikhormony.dk, som tilbyder rådgivning, undersøgelser og hormonbehandling, herunder blodprøver og receptudstedelser. Mie-Louise har særligt fokus på hormonbalancer og rådgiver både cispersoner og transpersoner.
Sexologiske samtaler
Samtaler om køn, krop og seksualitet
Et sexologisk samtaleforløb er til både enkeltpersoner og par, der ønsker hjælp til at forstå og forberede deres seksualitet, lyst og intimitet. Seksualitet er komplekst og skal altid forstås ud fra et bio-psyko-socialt perspektiv. Dvs. at der i samtalerne tages højde for relevante fysiologiske, psykiske og sociale/relationelle faktorer, der påvirker din/jeres seksualitet og lyst. I samtalerne lægges derfor vægt på at forstå og arbejde med alle disse aspekter for at opnå den bedst mulige helhedsforståelse af din/jeres udfordringer og problemer.
Jeg har mange års erfaring med at hjælpe personer, der oplever nedsat eller manglende lyst, samt dem, der står overfor fysiske eller følelsesmæssige barrierer, som påvirker deres seksuelle liv. Gennem samtaler hjælper jeg dig/jer med at få indsigt i, hvad der kan fremme eller hæmme lysten, og hvordan du/i kan arbejde med det på en helhedsorienteret måde.
Parsamtaler
Parsamtaler tager udgangspunkt i jeres behov og udfordringer. Jeg kan hjælpe jer med at genopbygge og styrke deres relation ved at fokusere på både de følelsesmæssige og seksuelle aspekter af forholdet. Når parforholdet mangler nærhed og trygge samtaler, kan det have en negativ indvirkning på seksualiteten og samlivet. Omvendt kan problemer med seksualitet og lyst ofte føre til et tab af nærhed og følelsesmæssig arrangement.
Samtalerne lægger vægt på at styrke jeres forståelse af hinanden gennem fx kommunikationsøvelser og udforskningen af jeres tilknytningsmønstre og konflikthjælp.
Afklarende samtale
Første samtaler er altid en afklarende samtale, hvor vi finder ud af hvad du/i har brug for. Vi lægger derefter en plan for et eventuelt videre samtaleforløb.
Priser

Afklarende samtale: 700 kr. á 45 minutters varighed
Sexologiske samtaler: 900 kr. á 60 minutters varighed
Studerende til sexologiske samtaler: 700 kr. á 60 minutters varighed
Parsamtaler: 1100 kr. á 90 minutters varighed
Studerende til parsamtale: 900 kr. á 90 minutters varighed
